h1

Godt design

Vi fik stillet opgaven; medtag et stykke godt design og redegør for dit valg. De medbragte designobjekter blev diskuteret i henhold til funktionalitet og æstetik. Efter at have gennemgået de enkelte elementer skulle vi forsøge at sammenfatte vores erfaringer i en enkelt sætning.

Første objekt var et Canon EOS 20D (Jonas):

Canon 20D

Udgangspunktet for at tage netop et digitalkamera med, er ud fra en idé om, at kameraet fra en analog synsvinkel kan dokumentere, ligesom det har været gældende for maleriet i tidligere tider. Det digitale aspekt har nu udvidet mulighederne med mediet. Eksempelvis kan man i løbet af få sekunder dele oplevelser (læs: billeder) med hele verden. Manipulation er endnu et spændende aspekt ved teknologien som både kan fjerne troværdigheden ved mediet, men samtidig åbner for kunstneriske muligheder som kan føre fotografiet hen omkring maleriet som en kunstart.

 

Designmæssigt er kameraet maskulint, den gennemførte sorte farve og de mange knapper ønsker at udtrykke et avanceret teknisk apparat der har mange funktioner. Samtidig er den intuitive brugervenlighed ikke dominerende. Designkonceptet er taget direkte fra tidligere tiders analoge spejlreflekskameraer og dermed bygget over samme designmæssige konventioner.

Næste objekt var en Genelec 1038b (Anders):

Genelec 1038b

Valget af denne højtaler som et eksempel på godt design er grundet i en overvejelse over at godt visuelt design ikke må veje tungere i en designproces end funktionaliteten af selve slutproduktet.

Genelec 1038b er en studiestandart inden for højtalere. Selve højtaleren er meget stor, sort og firkantet. Selve designet henvender sig i første omgang til teknik/lyd nørden, men i sit meget basale og rå udtryk et typisk eksempel på et design der henvender sig til det mandlige teknikinteresserede forbruger segment.

Og Beyerdynamic DT770 (Simon):

BD 770DT

Dette produkt er et par høretelefoner af mærket BeyerDynamic. De er store, robuste og ser ud som hovedtelefoner også gjorde for 20 år siden. De består af volumiøse former og man har eksempelvis valgt ikke at skjule ledningerne, men bruge dem som understregning af ”gammeldags” kvalitet og den gode lyd. Målet har helt sikkert været, at vise hvordan de holder gode gamle traditioner i hævd og, at størrelse og robusthed ikke er hindringer, men derimod giver pondus i den verden produktet hører til i. Valget af sort hård plast som hovedmateriale er et karakteristika der er meget udbredt blandt hi-end høretelefoner og dette er ingen undtagelse.

Og tilsidst Wii remoten (Nicolas):

wii-remote-ny.jpg

Wii remoten er – modsat de overstående produkter – et æstetisk flot redskab, som bærer tydeligt præg af at være ”født” efter ipod-revolutionen. Udover at være et flot udformet produkt så er Wii remoten og hele Wii konceptet et meget fremsynet projekt. Selve remoten betjenes ved en synergi af bevægelse (i tre dimensioner) og klassik konsol inputdevice kontrol.

Modtagergruppen er her meget bredere end i de tre foregående tilfælde, dette er et apparat der appellerer til hele familien, både i design og anvendelse.

 

Sammenfatning: Form og funktion skal være forenelige – det æstetiske udtryk skal afspejle artefaktets funktionalitet.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.